Naturterapi

​Naturterapi går meget kort fortalt ud på at vi tager vandreskoene på og sammen begiver os ud i naturen - ofte i skoven. Vil vi typisk veksle mellem at være i dialog, både gående og siddende, og lave forskellige kropslige og symbolske praksisser i naturen, hvor du får lov at give dig hen til processen og være nærværende, udforskende og lyttende til stede i naturen.

Det er forbløffende hvordan det indre og det ydre kan tale sammen, når vi på én og samme tid er i kontakt med os selv og vores omgivelser. Skoven kan pludselig blive levende og fuld af betydning og vi kan have følelsen af at være i kontakt med en visdom og intelligens, der er større end os selv, og hvorigennem vi kan finde styrke, mod, trøst og heling.

Nyere forskning har vist, hvor stor en effekt - bl.a. på stress og depression - det kan have at være i naturen - bare dét at opholde sig der. Naturterapi er derfor med gode grunde en modalitet, der vinder hurtigt frem i dag som en måde bl.a. at behandle stress, depression og angst.

Min tilgang er bl.a. inspireret af teknikker indenfor den nyere naturterapi, men drager samtidig kraftigt på ældgamle shamanistiske elementer og praksisser. Fra dette perspektiv handler det ikke kun om at vi skal have det bedre, men om at opdage og kultivere en levende og livgivende relation til den “mere-end-menneskelige” natur - til dét der er større end os selv.

En session med naturterapi kan derfor minde om lidt et ritual og er ofte en kraftfuld og dyb måde at komme i kontakt med det væsentlige i dig selv og i livet. Naturterapien kan indgå som en del af et psykoteraputisk forløb, men kan også stå alene, eller være et forløb i sig selv over flere gange. 

​Kontakt mig

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende forsamtale

Kandidat i Filosofi

Uddannet psykoterapeut

Mange års erfaring

Kontakt mig

Sidder du inde med spørgsmål? Så kontakt mig.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon, sms eller mail, eller bruge formularen, for en uforpligtende samtale.

Telefonen er åben alle hverdage mellem 08.00 og 16.00. Læg gerne en besked hvis jeg ikke har mulighed for at besvare dit opkald, så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt, og som regel samme dag.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Find vej

Tagensvej 85C, 1. sal., 2200 Kbh

Sdr. Strandvej 10, 3000 Helsingør

CVR: 43655698

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.